Louis Poulsen og Vilhelm Lauritzen designs
VL38 familien har designmæssigt et slægtskab med Vilhelm Lauritzens lysekroner til Radiohuset. Det er en meget enkel, funktionel og elegant lampeserie, og kombinationen af hvid og messing er smuk og tidløs. Lampehusets form dirigerer lyset nedad, så det altid er et behageligt lys, der ikke blænder. Efterspørgslen efter den originale lampe den dag i dag på auktioner og antikmarkeder beviser, at Vilhelm Lauritzens lamper aldrig går af mode – derfor forventes et stort comeback for VL38 bordlampen og de to varianter i væg- og gulvlampe på både den danske og internationale lampescene.
Ringkroneserien blev præsenteret som endnu en relancering fra Louis Poulsen i 2019. Ligesom Vl45 og VL38 er VL Ringkrone serien designet af Vilhelm Lauritzen i samarbejde med Louis Poulsen til opførslen af Radiohuset i København. Det var i samme anledningen at Vilhelm Lauritzen skabte VL38 og VL45. Tro mod det originale design og materialer, relancerede Louis Poulsen VL Ringkronen i 2019. VL Ringkrone-serien har skærme med 3 lags mundblæst, poleret opalglas, som giver et behageligt lys uden blænding. Lampen har desuden et eksklusivt look med sit polerede messing ophæng, som vil patinere over tid og give lampen et unikt udtryk. Pendlen har et nedadrettet lys og opalglasset giver en blød og ensartet belysning. I 1947 brugte Finn Juhl, som arbejdede sammen med Vilhelm Lauritzen, Ringkronen som en del af interiør designet for den danske porcelænsproducent Bing & Grøndahl i København.
Historien om Vilhelm Lauritzen
Vilhelm Lauritzen (1894-1984) er en af Danmarks mest anerkendte arkitekter, og han var den banebrydende repræsentant for funktionalismen i Danmark. Han står bag en række kendte bygninger, bla. Nørrebro Teater, Daells Varehus (nu Skt. Petri Hotel), Radiohuset og den berømte Terminal 39 i Kastrup Luthavn. Vilhelm Lauritzen har desuden cementeret sit arkitektvirke i internationalt; han har tegnet den danske ambassade i Washington. I Danmark er særligt Radiohuset og den tidligste Kastrup Lufthavn, der begge er fredede, betragtet som enestående monumenter over modernismen i europæisk bygningskunst.