Louis Poulsen Sortiment
Louis Poulsens belysningsfilosofi bygger på tre begreber: Funktion, Komfort og Atmosfære. Denne vision er gennemgående for alle lampetyper fra det danske kvalitetsbrand.
Designvisionen hos Louis Poulsen ses tydeligt i de mange serier og lamper fra det kendte brand. Lyset skal præsenteres på flot og funktionel vis og skabe de bedste rammer for en behagelig oplevelse af rummets lys. Dette gælder ved bordlamperne, som fås både med et direkte lys til skrivebordet og med et mere diffust lys som et lyspunkt i boligen. Det gælder gulvlamperne, der kan bruges som læselamper eller som en stemningsskabende lyskilde afhængigt af designet.
