Patera pendlen fra Louis Poulsen – designet
Patera-familien af pendler er designet i et kreativt samarbejde mellem Øivind Slaatto og Louis Poulsen. Den er tænkt som en moderne lysekrone – en pendel, som samler rummet og skaber en behagelig og nærværende atmosfære. Den kugleformede pendel svæver som et majestætisk midtpunkt i lokalet og spreder et funktionelt og behageligt lys i alle retninger.
Ved første øjekast er den en hvid, perforeret kugle, men ved nærmere eftersyn afslører den sin detaljerede 3D-udformning med myriader af organiske linjer, vinkler og huller. Designet er inspireret af Fibonacci-mønstret, som går igen i naturens smukke former – blomster, sneglehuse, frugter m.m. Dette udgangspunkt skaber et lys, der både er behageligt og blændfrit omkring lampen og funktionelt under lampen. Menneskets oplevelse af lyset har også været et vigtigt omdrejningspunkt for designet af lampen. Øivind Slaatto indrømmer også gerne, at Poul Henningsen – som sammen med Louis Poulsen skabte designikoner som PH Artichoke og treskærmssystemet – har været hans mentor in absentia.
Patera pendlen fås i flere størrelser og udsender et blødt og komfortabelt lys, hvis hemmelighed ligger i den sindrige konstruktion: Lampen består af mange forskelligt placerede celler, der sikrer de rette vinkler på lysets visirlinjer og beskytter mod ubehagelig blænding, mens de tilsammen skaber organiske, bløde linjer, der giver lampen et afbalanceret, smukt udtryk. Samtidig forskyder strukturen lampens visuelle center og giver hele tiden en ny oplevelse af lampen, når den betragtes fra forskellige vinkler.
Patera er udført i hvidt kunststof og er derfor en relativt let lampe, som kan anvendes mange steder, uden at loftet skal være ekstra robust. Hele samlingsprocessen er håndarbejde, og du er sikret et stykke kvalitetsdesign, når du vælger de flotte Patera-pendler. Lampen leveres samlet og er nem at montere med sit enkle ophængningssystem.