Lafuma

Lafuma Mobilier tilbyder det bedste af outdoor havemøbler i holdbare materialer, der sagtens kan klare det danske vejr. Oplev høj kvalitet designet til dine behov: UV-resistent, robust, let at transportere og optimal komfort, når du ønsker at slappe af.

Lafuma Mobilier giver dig en vifte af tekniske, holdbare produkter, produceret i Frankrig i over 60 år, til brug i alle de bedste øjeblikke i dit liv. Slap af i en liggestol eller lænestol fra Lafuma og mærk fordelen ved kvalitets-produkter. Havemøblerne fra Lafuma er UV-beskyttet, vandafvisende og friktions- og mugresistente. Derudover, er Lafumas havemøbler meget komfortable og ergonomiske. Døjer du med lidt ondt i ryggen eller ønsker du blot total komfort, når udelivet skal nydes, er Lafumas møbler det optimale valg for dig.

Få et godt tilbud
Rais Viva brændeovnRais Viva brændeovn

Lafuma

 

Historien bag Lafumas mest kendte stol

 

Vidste du, at Lafuma Mobilier står bag en af verdens mest ikoniske liggestole? Allerede i 1962 opfandt brandet den revolutionerende “Translude” relaxstol, som senere blev grundlaget for den populære Relax-stol med Zero Gravity-position.

Den ergonomiske position løfter benene til hjerteniveau og giver en følelse af vægtløs afslapning – en funktion der i dag er blevet et kendetegn for Lafuma.

 

 

Lafuma Mobilier - franske kvalitetsmøbler til udendørs komfort

Lafuma Mobilier er en fransk producent af havemøbler, der i mere end 60 år har udviklet funktionelle og komfortable møbler til udendørs brug. Brandet er særligt kendt for sine lette og foldbare møbler, hvor komfort, kvalitet og design går hånd i hånd. Lafuma havemøbler er udviklet til både terrasse, altan, have og camping, og de kombinerer praktiske løsninger med et stilrent fransk design. Uanset hvilken serie du vælger, får du møbler fremstillet i slidstærke materialer, der er designet til at holde i mange år.

En vigtig del af Lafumas filosofi er bæredygtighed og eco-design. I stedet for at producere møbler, der hurtigt skal udskiftes, fokuserer Lafuma på holdbare produkter, der kan repareres og bruges i lang tid. Produktionen indeholder i stigende grad genanvendte materialer, og brandet arbejder løbende på at reducere spild og øge brugen af genbrugsmaterialer i både metal, tekstiler og emballage.

Holdbare materialer og høj komfort

Lafuma arbejder primært med stål og aluminium, som giver en stærk og stabil konstruktion samtidig med, at møblerne forbliver lette. HLE-stål (High Limit Elasticity) gør møblerne ekstra robuste og fleksible, mens aluminium anvendes til særligt lette og transportable modeller. Alle metaldele er behandlet med UV-resistente pulverlakeringer, som beskytter mod rust, sol og vejr.

Tekstilerne er udviklet til udendørs brug og er både UV-resistente, vandafvisende og mugresistente, hvilket gør dem ideelle til det omskiftelige danske vejr. Blandt de mest populære materialer finder du Batyline®-vævninger, som kombinerer høj slidstyrke med god komfort, samt Air Comfort®-polstring med en særlig 3-lags konstruktion, der giver ekstra blødhed.

Praktiske havemøbler med lang levetid

Lafuma er især kendt for sine foldbare havemøbler, der er nemme at flytte, opbevare og tage med på farten. Mange modeller kan hurtigt klappes sammen, hvilket gør dem ideelle til både små terrasser, altaner og campingture.

Samtidig er møblerne designet til at holde i mange år. Lafuma tester sine produkter grundigt for slid, UV-modstand og belastning for at sikre høj holdbarhed. Mange dele kan desuden udskiftes, hvis de bliver slidt, hvilket gør det muligt at forlænge møblernes levetid betydeligt. Som ekstra sikkerhed tilbyder Lafuma også 5 års garanti på produkter til privat brug.

Med Lafuma Mobilier får du derfor havemøbler, hvor komfort, funktionalitet og kvalitet går op i en højere enhed. De gennemtænkte materialer, ergonomiske designs og praktiske løsninger gør møblerne til et oplagt valg, hvis du ønsker stilfulde og holdbare møbler til udelivet.

Forskellige typer tekstiler og komfortniveauer

Lafuma tilbyder flere forskellige typer tekstiler, så du kan vælge den komfort og stil, der passer bedst til dine behov.

Blandt de mest populære materialer er:

Batyline® ISO
Et slidstærkt og prisvenligt tekstil med god ventilation og høj holdbarhed.

Batyline® Duo
En tættere vævning, som giver øget komfort og ekstra støtte.

Air Comfort®
En luksuriøs 3-lags polstring, der giver ekstra blødhed og komfort uden at gå på kompromis med vejrbestandigheden.

Alle tekstiler er fremstillet uden skadelige stoffer og udviklet til at kunne holde til udendørs brug.