Flowerpot VP10 Matt Light Grey

  • Flowerpot seriens mindste pendel på Ø16 cm

  • Ikonisk design fra Verner Panton

  • Findes i mange forskellige farver

Normalpris 1.495,00 kr. Special pris 1.099,00 kr.
1 - 2 hverdage Forventet levering:
Varenr
5705385040355

&Tradition Verner Panton Flowerpot VP10 pendel i Matt Light Grey

Denne designklassiker er skabt med intentionen om at vække følelser og ikke blot være et funktionelt objekt. Første gang designet i 1968, står Pantons Flowerpot-lampe som en tidløs klassiker: en legendarisk, men samtidig minimalistisk lampe, der er blandt de mest ikoniske inden for dansk design. Med Flowerpot VP10 pendlen skabte Verner Panton et design, der skiller sig ud fra mængden. Den karakteristiske halvkugleformede lampeskærm er lavet af to halve kugler i forskellig størrelse, der skaber en unik og dynamisk form. Det indre af lampen er lakeret hvidt for at opnå det perfekte spil med lyset, når den tændes. 
Flowerpot pendlerne skaber en behagelig og funktionel nedadrettet belysning uden blænding. Den smarte inderste skærm skjuler lyskilden og tillader samtidig lyset at sprede sig ud i topskærmen. Med den hvide inderside på lampens topskærm skaber pendlen et blødt lys under lampen. Derudover fås Flowerpot også som flotte bordlamper, der er perfekte til at bruge på stuens skænk, gangens kommode eller reol, da de ligeledes spreder et nedadrettet lys uden blænding. Alle Flowerpot lamperne fra &Tradition fås i mange flotte og glade farver og materialer, så du kan helt sikkert finde en lampe, der passer til din boligindretning.

Flowerpot VP10: En mindre størrelse med mange muligheder

Flowerpot-pendelen har været en elsket del af &Traditions kollektion siden 2010. Og nu er den endelig tilgængelig i en ny, mindre størrelse. Med en diameter på 16 cm. kan denne ikoniske pendel pryde ethvert rum i alle 14 farvemuligheder. Det inkluderer endda genudgivelsen af en Panton original med et smukt sort og hvidt bølge-mønster design. Denne model af Flowerpot VP10 pendlen er i den klassiske stilrene lyse mat grå farve.  VP10 pendlen er alsidig og egnet til både private og erhvervsmæssige omgivelser. Du kan placere den over dit natbord i soveværelset, skabe en lysekrone-lignende formation i receptionen eller entréen, eller bruge flere over et spisebord. Uanset hvor du vælger at placere den, vil den tilføje stil og elegance til dit rum.

Valg af lyskilde til Flowerpot VP10 pendlen 

Når du skal vælge din lyskilde til din FLowerpot VP10 pendel, skal du gå efter en G9 LED-pære på maks. 5W. Vi har gjort det nemt for dig at vælge en pære sammen med din Flowerpot lampe, og du kan vælge i mellem tre forskellige typer. Du kan vælge en helt almindelig standard G9 LED-pære, uden særlige egenskaber, udover at give dig den gode og optimale belysning. Den anden type pære du kan vælge, er med 3-trins funktion. Det betyder at du kan justere lysstyrken i 3 trin ved et klik på afbryderen hver gang. Her får du så tre forskellige muligheder for belysning, og kan skabe lige den stemning der er behov for. 3-trins pæren er en utrolig funktionel løsning hvis du ikke har bagkantsdæmper, da du stadig kan få en behagelig dæmpet belysning, f.eks. i de tidlige vintermorgener hvor skarp belysning kan virke voldsomt for øjnene.
Sidst kan du vælge en LED-pære med dæmpbar funktion. Det er næsten samme princip som ved 3-trins pæren, men hvor denne pære justerer lysets styrke i en glidende overgang i stedet for i trin. Bemærk dog, at det kræves en bagkantsdæmper til denne type pære.

Flowerpot seriens navne og størrelser

Verner Pantons Flowerpot serie består af 8 forskellige modeller. Serien strækker sig fra bordlamper til væglamper, bærbare lamper og pendler - og inkluderer nu også VP10. Se hele Flowerpot serien her.

  • Flowerpot VP1 pendlen har en diameter på 23 cm. og en højde på 16 cm. og var tidligere den mindste pendel i serien.
  • Flowerpot VP2 pendlen har en diameter på 50 cm. og en højde på 35 cm. og er den største pendel i serien.
  • Flowerpot VP3 bordlampen har en diameter på 23 cm. og en højde på 50 cm. og er populær i indretningen både til stuen og til natbordet
  • Flowerpot VP4 bordlampen har en diameter på 23 cm. og en højde på 36 cm. Den tager sig særlig godt ud på skrivebordet med sit lidt mere industrielle look. 
  • Flowerpot Garden VP5 er et sjældent stykke designhistorie, der ikke længere er i produktion, men i ny og næ kan Flowerpot VP5 udendørslampen spottes på diverse auktioner. 
  • Flowerpot VP7 pendlen har en diameter på 37 cm. og en højde på 27 cm. og er den næststørste pendel i serien.
  • Flowerpot VP8 væglampen har en diameter på 23 cm. og en højde på 35,5 cm. og dermed samme skærmdiameter som VP3 og VP4.
  • Flowerpot VP9 Portable bordlampen har en diameter på 16 cm. og en højde på 29,5 cm. Den populære batterilampe ligner en mini udgave af VP3 bordlampen, bortset fra, at den er ledningsfri.
  • Flowerpot VP10 pendlen - Lanceret i 2024, har en diameter på 16 cm. og en højde på 12,7 cm. Den lille pendel har samme skærmdiameter som den elskede VP9 batterilampe.

Verner Panton - En visionær designer

Verner Panton, der oprindeligt drømte om at være maler før han studerede arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, blev kendt for sit avantgarde arbejde, hvor han skubbede grænserne for design med innovative materialer, dristige farver og ukonventionelle former, der forvandlede nutidige interiører. I 60’erne og 70’erne førte hans passion for at designe hele miljøer til fængslende interiører med hans hypnotiske mønstre og futuristiske design til møbler, belysning, tapeter, plakater og tæpper. Pantons banebrydende brug af materialer, farver og former har givet ham et ry som en visionær.

Specifikationer:
Brand: &Tradition
Designer: Verner Panton
Serie: Flowerpot
Type: Pendel
Farve: Matt Light Grey
Materiale: Lakeret, rustfri stål
Diameter: 16 cm
Højde: 12,7 cm
Vægt: 0,55 kg.
Lyskilde: G9 maks. 5 Watt LED (kan tilkøbes)
Ledning: 3 meter stofledning i grå
Inklusiv baldakin i hvid

Write Your Own Review
Du anmelder:Flowerpot VP10 Matt Light Grey
Din anmeldelse
Kontakt os om dette produkt

Send os forespørgsler, du måtte have. Vi kontakter hurtigst muligt.

Viser butikker tættest på