Vi opsamler cookies til at gøre oplevelsen bedre. Når du benytter vores website, giver du samtykke til anvendelsen af cookies. Få mere at vide.
Amp lysekrone Stor smoke/sort
Normann Copenhagen Amp lysekrone i sort med røgfarvet glas - large
Den smukke lampeserie Amp byder på pendler og bordlamper i flere farver. Dette er seriens store lysekrone med 35 arme. Amp lysekronen er et flot, moderne bud på den klassiske lysekrone. Lampen består af en pulverlakeret krop med marmordetaljer og røgfarvet glas ved hver af de 35 arme. Materialerne er sammensat på smuk vis, og passer perfekt til den skandinaviske indretning.
Lampeserien er designet af Simon Legald, og inspirationen til serien er fundet i en gammel radio fra 1960'erne, som designeren restaurerede. Her var den gennemsigtige, runde form fra rørforstærkeren i radioen inspirationskilden til Amp-lampernes fine udformning og glasvalg. Derfor blev serien døbt Amp, som henviser til det engelske udtryk "tube amplifier" (rørforstærker). Ved Amp lysekronen ses inspirationen fra rørforstærkeren i udformningen af de 35 glasskærme, som oplyses blødt af de nedsænkede LED-lyskilder.
Amp lysekronerne fås i to størrelser, hvoraf dette er den store model med 35 arme i sort metal-stel, røgfarvet glas og sort marmor. Lysekronen har en diameter på hele 85 cm og indtager rummet selvsikkert. Lysekronen hænger smukt over spisebordet i højloftede rum eller i hjørnet af større opholdsrum, og den kan desuden benyttes i sæt over større borde. Ønsker du en mindre model, findes Amp lysekronen også i en version med kun 15 arme. Se hele udvalget fra Normann Copenhagen her.
Specifikationer:
Designer: Normann Copenhagen (Simon Legald)
Farve: sort
Materiale: Pulverlakeret stål, sort marmor og røgfarvet glas
Højde: 62,5 cm
Diameter: 85 cm
Ledning: 4 meter stofledning
Fatning: G4 (lyskilder er inkluderet)