PH 3/3 Pendel Opal

Normalpris 8.195,00 kr. Special pris 5.940,00 kr.
1 - 2 hverdage Forventet levering:
Varenr
5714693240388

Louis Poulsen PH 3/3 Pendel Opal

Louis Poulsen relancerer i 2022 PH 3/3 pendlen, der anvender Poul Henningsens anerkendte treskærmssystem, som sikrer et blødt og blændfrit lys. Pendlen findes i 3 varianter, hvor denne model har et ophæng i sort metal og tre mundblæste, opalhvide glasskærme. Dette giver en harmonisk og smuk kontrast imellem materialerne. Designet rundes flot af med en specialdesignet baldakin, som har en mat sort lakering. Du finder også to andre varianter i PH 3/3-serien, hvor skærmene enten er helt sorte eller hvor lampen har en kombination af de sorte og opalhvide skærme.

Lampen giver en god rumbelysning, da der spredes et flot og diffust lys igennem de let transparente glasskærme. Dertil medfølger et bundglas i matteret glas, som let indsættes for at opnå en blidere lysfordeling. PH 3/3 og PH 5/5 pendlerne har mange anvendelsesmuligheder, men de er især designet til at hænge højt grundet deres størrelse og særdeles gode fordeling af lyset.

PH 3/3 pendlen vil passe ind i enhver moderne boligindretning, hvor den blandt andet vil hænge smukt i en trappeopgang, en entre eller i en hall med højt til loftet. Lampen vil samtidig også kunne give et smukt og behageligt lys i butikker, møderum, restauranter eller på hotelværelser. 

Vær opmærksom på at glasset er mundblæst opaliseret trelags-glas, hvor der kan forekomme mindre luftbobler op til 3 mm.

Historien bag PH 3/3 og PH 5/5 lamperne

Poul Henningsen arbejdede i årevis på hans ikoniske treskærmssystem med en drøm om at skabe en blændfri og perfekt belysning. PH 3/3 og PH 5/5 pendlerne blev designet til at hænge højt i rummet, derfor kan de fremstå mere runde end de andre hybridstørrelser, som eksempelvis PH 3/2 og PH 2/1 pendlen, der blev designet til at hænge lavt.

PH 3/3 skærmkombinationer

PH 3/3 pendlen med opalhvide, mundblæste trelagsglas udsender et blødt og diffust lys omkring lampen. PH 3/3-modellerne med matsorte metalskærm reflekterer lyset mod den indvendige hvide lakering, hvilket skaber et klart og nedadrettet lys. PH 3/3 pendlen, der har en metaloverskærm med en matsort lakering kombineret med en mellem- og underskærm i opalglas giver også en blødt og varmt lys omkring pendlen. Alle modellerne i serien har desuden en afskærmning i matteret glas, så man har muligheden for en endnu blidere fordeling af lyset.

Historien om Poul Henningsen

Poul Henningsen (1894-1967). Den mest betydningsfulde belysningsdesigner for Louis Poulsen, og hans ideer ligger til grund for firmaets belysningsfilosofi. En kulturpersonlighed der foruden lys bredte sig ud over revy, satire og samfundskritik. Samarbejdet med Louis Poulsen startede i 1925 og fortsatte frem til hans død.

Specifikationer:
Designer: Poul Henningsen
Materiale (Skærme): Mundblæst hvidt opalglas
Materiale (Ophæng): Mat sort pulverlakeret zink
Baldakin: Matsort pulverlakeret zink
Ledning: 4 m. sort stofledning
Bredde: 28,7 cm
Højde: 30 cm
Lyskilde: E27 60W LED (anbefalet lyskilde medfølger)
Inklusiv anbefalet lyskilde


Write Your Own Review
Du anmelder:PH 3/3 Pendel Opal
Din anmeldelse
Kontakt os om dette produkt

Send os forespørgsler, du måtte have. Vi kontakter hurtigst muligt.

Viser butikker tættest på