Keglen 175 LED Væglampe Hvid

Normalpris 3.595,00 kr. Special pris 2.505,00 kr.
1 - 2 hverdage Forventet levering:
Varenr
5714693284436

Louis Poulsen Keglen LED væglampe Hvid

Smart væglampe med justerbart design og dæmpbart lys.

Keglen væglampen er designet af BIG Ideas i samarbejde med Louis Poulsen, som en tilføjelse til Keglen-serien, der består af pendler, gulvlamper og bordlamper med samme designformsprog. Væglampen har en konisk skærm med en buet afskærmning indvendigt. De kegleformede skærme sammen med den tilpassede diffusor sikrer et behageligt, blændfrit og nedadrettet lys. Dertil udsendes der også et blødt og stemningsfuldt lys op ad den diskrete åbning i toppen af skærmen. 

Keglen kan både monteres med ledning eller direkte på et strømudtag. Der hører en prop med til at dække kabelhullet. Væglampen kan også monteres, så den vender opad og derved giver et indirekte lys og en flot lyseffekt på væggen. Derudover, kan lampen drejes 45 grader, så du nemt kan tilpasse lysets retning efter behovet. Dette gør lampen særlig velegnet at bruge som læselampe, sengelampe eller gallerilampe. Du kan dog også vælge at have Keglen væglampen hængende på kontoret eller i entreen, hvor den vil udsende et godt og blændfrit lys.

Keglen væglampen er udstyret med en indbygget LED-lyskilde, der kan dæmpes i 3 trin ved at trykke på afbryderen på lampens bagdåse. Her dæmpes både lumen og kelvingrad, hvilket betyder at lyset får en varmere farvetemperatur i takt med at lysstyrken dæmpes. Dertil benytter lampen også den nyeste teknologi med hukommelsesfunktion, så den starter på samme lysstyrke, som den slukkede på, når strømmen har været slået fra.

Om Louis Poulsen

Louis Poulsen har samarbejdet med mange anerkendte designere gennem tiderne, heriblandt Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton og mangle flere. Deres nyeste samarbejde er med BIG Ideas og ligesom de andre designere har de også fokus på kvalitet, design og smukt lys. Dette kommer til udtryk i Kegle-serien, som har et stilrent design, samt et behageligt og blændfrit lys.

Om BIG Ideas

BIG Ideas blev stiftet af den danske arkitekt Bjarke Ingels i 2005. BIG Ideas er en tegnestue, som er anerkendt hele verden over for sine mange prisbelønnede bygninger. Jakob Lange står i spidsen for den teknologiske afdeling, der udvikler lamper og andre digitale produkter, som passer perfekt til de arkitektoniske bygninger af BIG Ideas. Keglen er et pragteksemplar på en lampe, hvor designet er gennemtænkt til at passe til en moderne bygning.

Specifikationer:
Materiale: Optrukket aluminium
Farve: Hvid, vådlakeret
Højde: 14,2 cm
Bredde: 17,6 cm
Længde: 18,8 cm
Vægt: 0,8 Kg.
Ledning: 2,4 m. sort ledning (Kan også monteres direkte på udtag - prop med til at dække kabelhul)
Lyskilde: Integreret LED 2700K-2000 8,5W 
Lumen: 457 Lm
Afbryder: På bagdåsen med 3-trins dæmp (dimm to warm)


Write Your Own Review
Du anmelder:Keglen 175 LED Væglampe Hvid
Din anmeldelse
Kontakt os om dette produkt

Send os forespørgsler, du måtte have. Vi kontakter hurtigst muligt.

Viser butikker tættest på