VL Ringkrone væglampe 1

Philips LED-pære medfølger

Normalpris 5.150,00 kr. Special pris 4.120,00 kr.
7 - 14 hverdage Forventet levering:
Varenr
5703411181027

Louis Poulsen VL Ringkrone Væglampe - Ø275

Elegant dansk design fra Louis Poulsen af Vilhelm Lauritzen

VL Ringkrone serien blev designet af Vilhelm Lauritzen i samarbejde med Louis Poulsen i til opførslen af Radiohuset i København. I anledningen af dette projekt udviklede Vilhelm Lauritzen også VL38 og VL45. VL-væglampen og pendlen fik en smuk plads i Radiohuset, mens VL Ringkronen aldrig blev vist her. Tro mod det originale design og dets materialer, reintroducerer Louis Poulsen VL Ringkronen i 2019. VL Ringkronen har 3 lags mundblæst, poleret opalglas, som giver et behageligt lys. Lampen har desuden et smukt og klassisk udtryk med sit satinpolerede messing ophæng, som patinerer over tid og giver hver lampe sit helt eget enestående udtryk. Væglampen har et nedadrettet lys og opalglasset giver en blød og jævn belysning. 

VL Ringkrone væglampen er ideel som soveværelses- eller kontorbelysning, men kan eksempelvis også bruges i entreen eller i et læsehjørne.

Historien om Vilhelm Lauritzen

Vilhelm Lauritzen (1894-1984) er en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter nogensinde, og han var en banebrydende repræsentant for funktionalismen i Danmark. Vilhelm Lauritzen er arkitekten bag en række kendte bygninger, bl.a. Nørrebro Teater, Daells Varehus (i dag Skt. Petri Hotel), Radiohuset og den berømte Terminal 39 i Kastrup Luthavn. Andre historiske bygninger tegnet af Vilhelm Lauritzen er Folkets Hus (Vega), Shellhuset og den danske ambassade i Washington. Især Radiohuset og den tidligste Kastrup Lufthavn, der i dag er fredede, betragtes som enestående monumenter over modernismen i europæisk arkitektur.

I løbet af sin 90 år lange levetid, holdt Vilhelm Lauritzen fast i to kerneoverbevisninger: For det første betragtede han arkitektur som primært kunst, og for det andet mente han, at æstetik var afgørende for at skabe liv. Vilhelm Lauritzen demonstrerede dygtighed, både med naturligt dagslys og også kunstigt lys. Han implementerede konsekvent dagslys i sine arkitektoniske projekter, ved hjælp af store vinduer mod syd og vest, der bragte det varme sollys ind, der smeltede sammen med det køligere lys fra de nord- og østvendte vinduer. Hans lysarmaturer var i tråd med denne tilgang og sammensatte direkte belysning med blødere, mere diffust lys, som mildnede rummene og skabte en behagelig atmosfære. "Universel" pendlen var den første lampe, som Vilhelm Lauritzen kreeret. Den blev designet i årene 1926-1929 og var tiltænkt Fritzsches Glashandel. Dette var kun begyndelsen på hans eventyr inden for design og arkitektur. Som en sand funktionalist dedikerede Vilhelm Lauritzen sit liv til kontinuerligt at udvikle og forfine sine lamper. Lamperne, som han skabte til Radiohuset, blev i midten af 1940'erne en integreret del af Louis Poulsens produktudvalg. Samtidig med hans store byggeprojekter, i løbet af 1950'erne, blev flere af hans lysdesigns tilføjet til samlingen.

Specifikationer:
Brand: Louis Poulsen
Designer: Vilhelm Lauritzen
Serie: VL-serien
Type: Væglampe
Farve: Messing / Blankt opal glas
Materiale: Mundblæst trelagsglas og ubehandlet satinpoleret messing - Patinerer over tid.
Bredde: 19 cm 
Højde: 23,3 cm 
Dybde: 27,5 cm
Vægt: Maks. 1,7 kg.
Lyskilde: Maks. 60W E27 (inkluderet)
Ledning: 0,75 m. Hvid PVC
Klasse: IP20 godkendt

Inklusiv anbefalet lyskilde

Write Your Own Review
Du anmelder:VL Ringkrone væglampe 1
Din anmeldelse
Kontakt os om dette produkt

Send os forespørgsler, du måtte have. Vi kontakter hurtigst muligt.

Viser butikker tættest på