PH 5 og PH 5 Mini - en velkendt klassiker med nyt look
Sidste år præsenterede Louis Poulsen først PH 5 Pendlen i flere elegante farver, og i efteråret blev den ikoniske PH 5 Pendel lanceret i en eksklusiv kobberudgave. Nu præsenterer Louis Poulsen klassikeren i en smuk messingfarve – med skærme i messing og hvid, hvis overflade reflekterer omgivelserne på en særdeles flot måde.
PH 5 Pendlen er en velkendt klassiker i de danske hjem, hvilket skyldes lampens simple og stilrene design kombineret med den høje funktionalitet. PH 5 Pendlen passer med dens minimalistiske udtryk og stilrene design godt ind i den skandinaviske boligindretning. Denne smukke messingudgave af lampen er ingen undtagelse! PH 5 Mini i messing er med en diameter på 30 cm. en nedskaleret version af den populære PH 5 i messing, der har en diameter på 50 cm.
En smuk og sofistikeret nyfortolkning af Patera Pendlen
Tilbage i 2015 blev Patera Pendlen lanceret som en nyfortolkning af den klassiske lysekrone, og nu præsenteres den smukke pendel i en flot Silver-udgave i alle tre størrelser; Patera Silver Ø450, Patera Silver Ø600 og Patera Silver Ø900.
Patera Pendlen er en elegant lampe i et tidløst design. Den smukke og sofistikerede nyfortolkning af Patera Pendlen passer flot ind i både moderne og klassiske indretninger, hvor den giver et legende og kontrastfyldt lys. Vælger du at hænge flere på en række, vil lampernes samspil skabe et flot magisk udtryk, som ligeledes opleves ved at kigge på en stjerneklar himmel.
De ikoniske PH 3-skærmslamper i en eksklusiv messingudgave
PH 2/1, PH 3/2, PH 3½-2½ samt PH 3½-3 pendler såvel som bord- og gulvlamper er en del af 3-skærmsfamilien, der blev designet tilbage i 1926. De ikoniske og klassiske Poul Henningsen lamper er gennem årene blevet præsenteret i adskillige udgaver, hver med sit unikke udtryk, og nu lancerer Louis Poulsen syv forskellige PH-glaslamper i en flot metalliseret messingudgave.
De syv Louis Poulsen forårsnyheder i 3-skærmsfamilien er PH 2/1 Pendlen Messing, PH 2/1 Bordlampen Messing, PH 3/2 Pendlen Messing, PH 3/2 Bordlampen Messing, PH 3½-2½ Bordlampen, PH 3½-2½ Gulvlampen Messing, PH 3½-3 Pendlen Messing. Gennem hele sit liv, har Poul Henningsen forsøgt at skabe det blændfrie lys, hvilket disse elegante forårsnyheder tilmed lever op til.
De nye og interessante PH-lamper i metalliseret messing tager med sit elegante og stilrene design særdeles flot ud i enhver moderne indretning. Du kan eksempelvis placere pendlerne over spisebordet, alene eller i klynger, mens bordlamperne tager sig flot ud på det lille sofabord i stuen eller på kommoden. Hvor end disse klassiske PH-lamper placeres, skaber de en hyggelig stemning og belysing, der oplyser rummet og giver det karakter.
PH Artichoke Kobber Rosa
I anledning af PH’s 125-års fødselsdag lancerer Louis Poulsen en flot udgave af Koglen i dens originale materialer og finish – med blade i massiv kobber og en flot rosa finish. PH Artichoke Kobber Rosa fås kun i 2019 som en eksklusiv fødselsdagsudgave, hvor PH’s signatur er indgraveret.
Den stilfulde Artichoke Pendel – bedre kendt som Koglen – blev designet tilbage i 1958 af Poul Henningsen til restaurant Langelinie Pavillonen i København. Koglen er kendt for sit skulpturelle design, og pendlen er i dag verdenskendt, hvor den betragtes som et dansk designikon. Et designikon, der aldrig holder op med at genfinde sig selv. PH Artichoke Kobber Rosa fås både i en Ø450-udgave og den store Ø600-udgave.
Koglens armatur består af 72 blade fordelt i 12 rækker, og deres indbyrdes placering giver et totalt blændfrit lys uanset betragtningsvinkel. Iagttager man designet, er det let at forstå, hvor navnet er opstået fra, da formen leder tankerne hen på grankogler.
Se alle lamper fra Louis Poulsen her