PH 6½-6 pendel

Normalpris 32.950,00 kr. Special pris 23.235,00 kr.
1 - 2 hverdage Forventet levering:
Varenr
5703411749135

Louis Poulsen PH 6 ½-6 Pendel

PH 6 ½-6 pendel er en 4 skærmslampe. Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1925-1926, hvor de første lamper blev tegnet til en udstilling i Paris. Gennem hele sit liv søgte PH at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger. I 1931 lanceredes 4-skærmssystemet, idet man ønskede at lave et armatur, der kunne monteres højt oppe og dermed være et alternativ til de ofte brugte lysekroner.

PH 4-skærmslampen blev konstrueret for at forøge den lysmængde, der sendes vandret ud fra lampen, for derved at opnå større belysning på vægge og reoler end med den almindelige 3-skærmslampe. Den blev taget ud af Louis Poulsens standardsortiment i 40'erne, men blev re-designet i 1979 af de to danske arkitekter Sophus Frandsen og Ebbe Christensen til udstillingsbygningen Charlottenborg i København, blot i en større størrelse: PH 6½-6.

PH 6 ½-6 Pendlen med indbygget LED-lyskilde
Denne moderne version af lampen har indbygget LED-lyskilde, som sikrer et flot og effektivt lys. Armaturets trompetformede topskærm sikrer, at du får oplyst området over de tre skærme, der primært retter lyset nedad. En bundskål sikrer derudover, at du ikke bliver blændet af PH 6½-6. Skærmene er mat hvidlakerede, hvilket gør, at lampen yder en høj lyskomfort.

Historien om Poul Henningsen
Poul Henningsen (1894-1967) blev født i København af den berømte danske forfatterinde, Agnes Henningsen. Han færdiggjorde aldrig sin uddannelse som arkitekt, men studerede ved Københavns tekniske skole på Frederiksberg i perioden 1911-1914, og derefter tre år ved det Tekniske Universitet i København.

Poul Henningsen er den mest betydningsfulde belysningsdesigner for Louis Poulsen, og hans ideer ligger til grund for firmaets belysningsfilofi. En kulturpersonlighed der foruden lys bredte sig ud over revy, satire og samfundskritik. Samarbejdet med Louis Poulsen startede i 1925 og fortsatte frem til hans død.

Specifikationer:
Brand: Louis Poulsen
Design: Poul Henningsen. 
Materiale: Hvid, matlakeret aluminium. 
Diameter: 65 cm.
Højde: 50 cm.
Ledning: 2x0,75 mm2 og wire. Driver er indbygget i baldakin eller ekstern boks.
Ledningslængde: 4m
Lyskilde: indbygget LED 96W, 2700K, Trådløs Bluetooth
Tæthedsklasse: IP20

Write Your Own Review
Du anmelder:PH 6½-6 pendel
Din anmeldelse
Kontakt os om dette produkt

Send os forespørgsler, du måtte have. Vi kontakter hurtigst muligt.

Viser butikker tættest på