
En velkendt klassiker
60 år efter lanceringen af PH 5 Pendlen er det fortsat Louis Poulsens bedst sælgende design, og nu fås den anerkendte klassiker i en eksklusiv kobberudgave. Et interessant materialevalg, der med sin varme kobberfarve understreger pendlens flotte design og rene linjer.
PH 5 pendlen er en velkendt klassiker i mange danske hjem, og forklaringen skal højst sandsynlig findes i det stilrene og smukke design kombineret med den høje funktionalitet. PH 5 pendlerne passer flot ind i den skandinaviske bolig, hvor minimalisme og stilrent udtryk går hånd i hånd med spændende materialesammensætninger.
Den eksklusive kobberudgave af PH 5 og PH 5 Mini er ingen undtagelse. Kobber-lamper er blevet et hit - måske fordi det passer til enhver stil. Så hvad end du har nye, moderne møbler eller ældre, mere klassiske møbler i dit hjem, så komplimenterer jubilæumsudgaven af Louis Poulsen PH 5 og PH 5 Mini med sin varme spejlede kobberfinish omgivelserne, og beriger ethvert rum med tidløs elegance.
PH 5 versus PH 5 Mini
PH 5 Mini er med sin diameter på 30 cm. en nedskaleret version af den ikoniske PH 5, der har en diameter på 50 cm. PH 5 Mini har vundet stor popularitet efter sin introduktion i Danmark, da den lille størrelse passer godt som sæt over spisebordet, over kommode og skænk i opholdsrum eller som belysning over stue- eller kaffebord. Den indtagende og flotte PH 5 Mini i kobber har skærme i kobber kombineret med hvide skærme. Den smukke kobberoverflade reflekterer omgivelserne på smuk vis, og pendlen 'interagerer' på den måde elegant med rummet og omgivelserne.
PH 5 i kobber har ligesom den lille model skærme i kobber kombineret med hvide skærme, som på en stilfuld måde reflekterer omgivelserne. Derimod er PH 5 grundet sin størrelse i særdeleshed velegnet i større rum, eksempelvis over spisebordet, i entreen eller som loftsbelysning i soveværelset. De tidløse PH 5 og PH 5 Mini lamper er kendetegnet ved den innovative blændfrie form og symmetriske belysning. Uanset hvordan disse lamper installeres, og hvilken lyskilde der benyttes, er de fuldstændig blændfrie, og armaturet i lampen er skjult.
Pioneeren Poul Henningsen
Designen bag disse stilfulde og klassiske pendler fra Louis Poulsen er Poul Henningsen, en pioneer indenfor lysdesign. Hen helligede det meste af sit liv til at ”tæmme” det elektriske lys. Ud fra denne vision designede han sin verdensberømte PH 5 i 1958, som et svar på glødepærens ændringer i form og størrelse.
Poul Henningsen startede sit samarbejde med Louis Poulsen i 1925, og hans pionerarbejde inden for belysningsteori, omhandlende struktur, skygger, blænding og farvegengivelse sammenholdt med menneskets behov for lys, praktiseres stadig den dag i dag hos Louis Poulsen.
Vi forhandler et stort udvalg af Louis Poulsen designerlamper. Se mere her.