Efterårs lamper til hjemmet - Fri fragt

Inspiration: 15 flotte efterårslamper

Dette efterår er det især den romantiske stil med de varme og bløde linjer, der hitter, når der skal vælges lampe til hjemmet. Men hvad vil det egentlig sige, at en lampe er i den romantiske stil? Vi giver dig her vores bud på 15 flotte efterårslamper, bl.a. inspireret af Bo Bedres seneste efterårskatalog.

Kobber- og messinglamper

Vi har set en opblomstring af kobber- og messinglamper, der falder godt ind i romantiske, moderne og minimalistiske stil. En stil, der er præget af et simpelt æstetisk udtryk og de rene linjer, som kobber og messing netop komplimenterer godt.

Et godt bud på en smuk efterårslampe i enten kobber eller messing er eksempelvis Bestlite BL 1 Bordlampen, PH Artichoke (Koglen) i kobber eller PH Artichoke i messing samt Multi-Lite Pendlen fra Gubi, som med sit multifunktionelle og tidløse design også er en klassiker. Er du derimod på udkig efter en væglampe, så er Lampe Gras No. 203 Deluxe et godt valg til den skandinaviske indretning.

Væglampen fås i flere flotte nuancer, hvor enten kobber eller messing præger lampen, og med sin funktionalitet er det en væglampe, der er perfekt over skrivebordet, samtidig med at den også kan tilpasses stuens læsehjørne eller ved køkkenbordet.

Hvis du blot ønsker en lampe, som kun har et touch af kobber eller messing, så er Ellipse Gulvlampen fra Belid et godt bud. I Ellipse-serien findes desuden også både en bordlampe samt to pendler.

Lamper i de matte og dusede farver

Du er måske mere til de matte nuancer, som også hitter dette efterår, og her er bl.a. Dogu Pendlen fra Lightyears et godt bud på en flot pendel i den romantiske stil, mens også Caravaggio Pendlen i de nye matte farver er en virkelig elegant efterårslampe. Den fås i flere størrelser og i mange flotte farver. I oktoberudgaven af Bo Bedre fremhæves desuden Bellhop Bordlampen samt Grasshopper pendel i oyster white, hvilket ligeledes er to gode bud på enkle, stilrene og særdeles fine efterårslamper i de matte og dusede nuancer. Bellhop Bordlampen er tilmed transportabel, og derfor er den ikke bare flot, men også perfekt til dig, der ønsker maksimal fleksibilitet.

Ifølge Linnea Jensen, belysningsansvarlig i Jensen-Company, så trender de rå overflader med afdæmpede farver også dette efterår, mens skrigfarverne ikke rigtigt er på mode. Cobra Bordlampen fra Lampefeber bliver dog fremhævet i Bo Bedre, og selvom den fås i både sort og hvid, så kan man også få den i en flot og mere fremtrædende og varm rød farve, hvis man ønsker lidt mere farve til hjemmet end de matte nuancer. Det er derfor også et rigtig godt valg på en flot efterårslampe.

Nuura – bløde linjer og varme farver

Det danske belysningsbrand Nuura er et oplagt eksempel på lamper, der falder ind i efterårets trends, med lampernes bløde linjer og varme farver. Nuura lamperne er fordelt i fire serier, og alle serier præsenterer smukke og elegante lamper i enten mundblæst glas eller opalglas. Enkelthed, en varm fremtoning og høj kvalitet er nogle af de ord, der beskriver de fine lamper fra Nuura, der tilmed også har fået spalteplads i det seneste nummer af Bo Bedre.

Se bare på Blossi Bordlampen, som med sin afrundede lampeskærm giver en unik udstråling i enhver moderne indretning, eller den sofistikerede Anoli 3 Pendel, der med dens smukke dråbeformede lampeskærme eksempelvis tager sig flot ud til de lyse træfarver og den minimalistiske indretningsstil.

Står du og mangler en ny, simpel væg- eller loftlampe til hjemme, så er Liila 1 Væg- og Loftlampe et godt valg. Den fås, ligesom de øvrige serier, både i mundblæst glas og opalglas. Mangler du derimod mere fylde til væggen, så er Nuura Liila 12 også en særdeles flot efterårslampe – dog i den lidt dyrere prisklasse.