Lamper til vintermoerket - Køb designlamper online

Det stilrene og sikre valg

I valget af de fem bordlamper har vi lagt vægt på, at bordlamperne skal være så enkle og stilrene som muligt, så alle lamper netop vil se flotte ud i forskellige boligindretninger – hvad end det er ind i den moderne og minimalistiske stil eller den mere klassiske og traditionelle stil. Nedenfor præsenterer vi de fem udvalgte bordlamper, som ifølge os er helt perfekte her i vintermørket.

Panthella Mini i blank krom

Panthella Mini

Panthella Mini fra Verner Panton er en yderst simpel og funktionel bordlampe, der kan dæmpes i lysstyrke. På den måde kan du skabe den stemning, du ønsker – til enhver lejlighed. Det er den optimale lampe, hvis en mindre lampe er at foretrække. Denne bordlampe fås i 12 forskellige farvekombinationer, og det betyder, at der nærmest med sikkerhed er én af farverne, som passer ind i dit hjem.

Verner Panton ønskede at skabe en lampe, hvor både foden og skærmen fungerer som en lysreflektor, og med sit blændfrie lys er Panthella Mini et godt eksempel på Pantons uovertrufne sans for stemningsbelysning.

Gubi BL 1

BL 1 bordlampen er en moderne klassiker. Det er en enkel og elegant lampe i et tidløst design, hvor både højden og skærmen er justerbar. Den justerbare skærm medvirker til at give et blændfrit lys - og dermed et særdeles godt arbejdslys. Denne fine bordlampe tager sig ikke kun flot ud på arbejdsværelset.

Bestlite BL1 er ligeledes justerbar i højden, og egner sig derfor også godt til at stå på kommoden i entreen, på et lille bord i stuen, eller i køkkenet hvis ikke du ønsker en direkte loftsbelysning.

Flowerpot VP3

Den smukke Flowerpot fra &Tradition er klart en af vores favoritter. Det er en moderne designklassiker, der med sit enkle og elegante design passer ind i alle typer af boligindretninger.

Bordlampen fås i 12 forskellige farver, hvilket medvirker til, at du kan give dit hjem en personlig og stilfuld belysning. Lyset er blødt og koncentreret, og netop det er med til at understrege det hyggelige aspekt i dit hjem.

Flowerpot kan købes online her

Flowerpot-lampen er inspireret af 60’erne og 70’ernes Flower Power-tid, hvor fred, kærlighed og harmoni var i højsædet. Lampen består af to cirkler, som svæver elegant over hinanden. Den øverste cirkels diameter er præcis dobbelt så stor som den nederste cirkels, hvilket giver lampen en fin balance og dybde.

Milk NA1-bordlampen fra &Tradition

Milk NA1 Bordlampen er en sød bordlampe, der er formet som en malkeskammel. Det er en perfekt bordlampe til hyggekrogen i stuen, i vindueskarmen eller på reolen– men det er ikke blot en hyggelig lampe.

Dens stilistiske udtryk komplimenterer enhver boligindretning på flotteste vis – tændt såvel som slukket. Lampen fås ligeledes med ben i forskellige farver.

FollowMe fra spanske Marset

FollowMe fra Marset er en enkel og yderst funktionel bordlampe. Tanken har netop været at kombinere moderne funktionalitet og design, hvilket er lykkes til fulde. Bordlampen er nem at transportere, både på grund af dens lette vægt og fordi der ikke er en ledning, der skal med rundt. Det er i særdeleshed en bordlampe, der passer ind i alle hjemmets rum – stuen, køkkenet, soveværelset såvel som børneværelset. Om sommeren kan den tilmed tages med ud på terrassen.

FollowMe bordlampe hos Jensen Company

FollowMe bordlampen har tre forskellige lysstyrker, som justeres på den lille messingknap på lampens fod, mens opladning af lampen sker via det tilhørende USB-stik. Vælger du at have lampen tændt på den svageste lysstyrke, så kan lampen lyse i op til 20 timer.