PH 5 Pendel, Messing

9.250,00 kr.
8 - 9 uger Forventet levering:
Varenr
5703411062517

Louis Poulsen PH 5 Pendel Messing

60 år efter sin lancering er PH 5 pendlen fortsat det bedst sælgende design fra Louis Poulsen - og nu fås klassikeren i en smuk messingudgave, med skærme i messing og hvid.

Poul Henningsen (1894-1967) var pioneer indenfor lysdesign og helligede det meste af sit liv til at "tæmme" det elektriske lys. I 1958 designede han PH 5 som et svar på de løbende ændringer, glødepæren undergik med hensyn til form og størrelse. PH 5 Pendlen er kendetegnet ved den innovative blændfrie form og symmetriske belysning. Uanset hvordan lampen installeres, og hvilken lyskilde der benyttes, er PH 5 fuldstændig blændfri.

I 2018 introducerede Louis Poulsen PH 5 i flere flotte farver, senest den eksklusive jubilæumsudgave i kobber, og dette forår præsenteres den ikoniske lampe også i en særdeles flot messingudgave. Den smukke messingoverflade reflekterer omgivelserne og pendlen 'interagerer' på den måde elegant med rummet og omgivelserne.

PH 5 pendlen har i mange år været en velkendt klassiker i de danske hjem, og forklaringen kan findes i det stilrene og smukke design kombineret med den høje funktionalitet. PH 5 pendlerne passer flot ind i de skandinaviske boliger, hvor minimalisme og stilrent udtryk går hånd i hånd med spændende materialesammensætninger. Her passer den flotte messingversion af lampen perfekt ind, da pendlens flotte design og rene linjer understreges perfekt i det spændende materialevalg.

Historien om Poul Henningsen
Poul Henningsens (1894-1967) livslange samarbejde med Louis Poulsen begyndte i 1924. Poul Henningsen var en af de første til at anerkender vigtigheden af at forme lyset, og i 1958, som en opfølgning på hans banebrydende treskærmssystem fra 1926, designede han PH 5 pendlen. Poul Henningsens pionerarbejde inden for belysningsteori, omhandlende struktur, skygger, blænding og farvegengivelse sammenholdt med menneskets behov for lys, praktiseres stadig den dag i dag hos Louis Poulsen. Poul Henningsen er den mest betydningsfulde belysningsdesigner for Louis Poulsen, og hans ideer ligger til grund for firmaets belysningsfilofi. En kulturpersonlighed der foruden lys bredte sig ud over revy, satire og samfundskritik. Samarbejdet med Louis Poulsen fortsatte resten af Poul Henningsens liv.


Det skal bemærkes, at messingoverfladen er ubehandlet, og at der udvikles en smuk patina over tid, en proces der muligvis allerede er startet på fabrikken. Der anbefales, for at minimere den naturlige patinering af det rå messing, at polere det, så overfladen fremstår blank og lys. Brug aldrig rengøringsmidler, der indeholder slibemiddel, opløsningsmidler, alkohol eller syre.

Specifikationer:
Brand: Louis Poulsen
Design: Poul Henningsen
Type: Pendel
Farve: Hvid og Messing
Materiale: Optrukket messing, optrukket aluminium.
Diameter: Ø50 cm
Højde: 26,7 cm. 
Vægt: Maks. 3,5 kg 
Lyskilde: 75W E27
Ledningslængde: 3m
IP-klasse: IP20

Inklusiv anbefalet LED-pære.

Write Your Own Review
Du anmelder:PH 5 Pendel, Messing
Din anmeldelse
Kontakt os om dette produkt

Send os forespørgsler, du måtte have. Vi kontakter hurtigst muligt.

Viser butikker tættest på