PH 3½-2½ Gulvlampe Messing

Normalpris 15.395,00 kr. Special pris 11.530,00 kr.
1 - 2 hverdage Forventet levering:
Varenr
5703411098936

Louis Poulsen PH 3½-2½ Gulvlampe i Messing

PH 3½-2½ Gulvlampen er en del af den populære 3-skærmsfamilie fra Louis Poulsen. Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1926, hvor PH i samarbejde med Louis Poulsen, tegnede de første lamper til en udstilling i Paris. PH 3½-2½ Gulvlampen blev introduceret i sin nuværende form i 2002 i højglansforkromet, i en sort metalliseret version i 2017, og nu fås den klassiske gulvlampe også i messing metalliseret.

Gennem hele sit liv søgte Poul Henningsen at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger. PH designede således ikke blot en lampe, men et helt system, og der blev igennem årene produceret omkring tusind forskellige modeller. PH-lampernes numre refererer til skærmstørrelsen. PH 3½-2½ Gulvlampen Messing består af en overskærm på ca. 35 cm. 

PH 3½-2½ Gulvlampen Messing er baseret på PH™s originale tegninger og forsynet med den første type af skærmholdere med skrueindstillinger. Metaloverskærmen er forsynet med en omrullet kant, et dekorativt og stabiliserende element der bl.a. får skærmen til at synes tykkere end selve materialet. De to underste skærme er udført i mundblæst opalt glas. Denne kombination syntes Poul Henningsen var en mere effektiv udnyttelse af lyskilden, og lyset blev mere nedadrettet på grund af refleksionen fra topskærmens hvide underskærm. 

PH 3½-2½ Gulvlampen Messing tager med sit stilrene og minimalistiske design sig særdeles flot ud i den moderne indretning. Placer den i stuens hyggekrog, i soveværelset eller som flot belysning i entreen. Hvor end lampen placeres, skaber den en hyggelig belysning, samtidig med at den giver rummet karakter.

Ønsker du en dæmpbar belysning fra din gulvlampe? Tilkøb en smart 3-trins-pære, så behøver du ikke have en bagkantsdæmper på din stikkontakt. 3-trins-pærens lysstyrke justeres nemt og hurtigt i tre niveauer, blot ved at trykke på lampens afbryder. For hvert tryk på afbryderen, vil lyset justeres i et af de tre lys-niveauer. Ønsker du i stedet trinløs dæmpning af din lampe, kan vi også anbefale den smarte Philips HUE Bluetooth-lyskilde, hvor du via en app og Bluetooth kan justere lysstyrken trinløst helt efter behov.

Vær opmærksom på at glasset er mundblæst opaliseret trelags-glas, hvor der kan forekomme mindre luftbobler op til 3 mm.


Historien om Poul Henningsen
Poul Henningsens (1894-1967) livslange samarbejde med Louis Poulsen begyndte i 1924. Poul Henningsen var en af de første til at anerkender vigtigheden af at forme lyset, og i 1958, som en opfølgning på hans banebrydende treskærmssystem fra 1926, designede han PH 5 pendlen. Poul Henningsens pionerarbejde inden for belysningsteori, omhandlende struktur, skygger, blænding og farvegengivelse sammenholdt med menneskets behov for lys, praktiseres stadig den dag i dag hos Louis Poulsen. Poul Henningsen er den mest betydningsfulde belysningsdesigner for Louis Poulsen, og hans ideer ligger til grund for firmaets belysningsfilofi. En kulturpersonlighed der foruden lys bredte sig ud over revy, satire og samfundskritik. Samarbejdet med Louis Poulsen fortsatte resten af Poul Henningsens liv.

Specifikationer:
Design: Poul Henningsen
Materiale: Skærme i mundblæst, hvidt, opalt glas. Fod: Messing, metalliseret og stål.
Farve: Messing og Hvid
Diameter 33 cm.
Højde 130 cm.
Lyskilde: E27 - maks 70 Watt (anbefalet lyskilde medfølger)

Write Your Own Review
Du anmelder:PH 3½-2½ Gulvlampe Messing
Din anmeldelse
Kontakt os om dette produkt

Send os forespørgsler, du måtte have. Vi kontakter hurtigst muligt.

Viser butikker tættest på