PH 3/2 Pendel Messing

5.595,00 DKK
Uge 40 Forventet levering:
Varenr
5703411101612

Louis Poulsen PH 3/2 Pendel Messing

PH 3/2 Pendlen er en del af den populære 3-skærmsfamilie fra Louis Poulsen. Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1926, hvor PH i samarbejde med Louis Poulsen tegnede de første lamper til en udstilling i Paris. PH 3/2 Pendel sortforkromet blev introduceret tilbage i 2007, og nu fås den klassiske glaspendel også i en utrolig smuk messingfarve.

Gennem hele sit liv søgte Poul Henningsen at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger. PH designede således ikke blot en lampe, men et helt system, og der blev igennem årene produceret omkring tusind forskellige modeller. PH-lampernes numre refererer til skærmstørrelsen. PH 3/2 pendlen består derfor af en overskærm på ca. 30 cm, men her er brugt mellem- og underskærme fra den model, der hed 2/2.

Det mundblæste opale glas består af tre lag glas. Et klart sandblæst på indersiden, et hvid lag i midten og et blankt klart lag yderst. Samlet giver det et smukt diffuseret lys opefter, alt imens lampen giver et behageligt reflekteret lys nedefter.

PH 3/2 Pendlen i metalliseret messing tager med sit stilrene og minimalistiske design sig særdeles flot ud i den moderne indretning. Placer den eksempelvis over spisebordet, alene eller i flere på en række, i entréen eller i soveværelset. Hvor end lampen placeres, skaber den en hyggelig belysning, samtidig med at den giver rummet karakter.

Historien om Poul Henningsen
Poul Henningsens (1894-1967) livslange samarbejde med Louis Poulsen begyndte i 1924. Poul Henningsen var en af de første til at anerkender vigtigheden af at forme lyset, og i 1958, som en opfølgning på hans banebrydende treskærmssystem fra 1926, designede han PH 5 pendlen. Poul Henningsens pionerarbejde inden for belysningsteori, omhandlende struktur, skygger, blænding og farvegengivelse sammenholdt med menneskets behov for lys, praktiseres stadig den dag i dag hos Louis Poulsen. Poul Henningsen er den mest betydningsfulde belysningsdesigner for Louis Poulsen, og hans ideer ligger til grund for firmaets belysningsfilofi. En kulturpersonlighed der foruden lys bredte sig ud over revy, satire og samfundskritik. Samarbejdet med Louis Poulsen fortsatte resten af Poul Henningsens liv.

Specifikationer:
Design: Poul Henningsen
Materiale: Skærme i mundblæst, hvidt, opalt glas. Fatningshus: Messing, metalliseret.  
Farve: Messing og Hvid.
Diameter 29 cm.
Højde 24,2 cm.
Ledningslængde: 3 m.
Lyskilde: E27 - Maks. 75 W. 
Baldakin medfølger.

Write Your Own Review
Du anmelder:PH 3/2 Pendel Messing
Din anmeldelse
Kontakt os om dette produkt
Spørgsmål om:PH 3/2 Pendel Messing

Nyheder fra Louis Poulsen

  1. Panthella Mini Messing
    4.995,00 DKK
  2. Panthella Bord 320 Opal
    Special pris 2.880,00 DKK Normalpris 3.695,00 DKK
  3. Panthella Bord 320 Messing
    5.995,00 DKK
  4. Panthella Bord 320 Krom
    Special pris 3.695,00 DKK Normalpris 4.995,00 DKK
Viser butikker tættest på