Belid - Innovativt design i særklasse
Belid, det populære svenske brand inden for belysningsdesign, er kendt verden over for sin karakteristiske og innovative tilgang til lampeproduktion, og med egen designafdeling og produktudvikling. Med rødder i den charmerende svenske by Varberg, har Belid siden 1969 skabt belysning af højeste kvalitet, der viderefører de traditionelle værdier. Deres sortiment omfatter lamper til både private hjem, hoteller og erhverv. Alle Belids lamper gennemgår flere tests for at sikre en enestående kvalitet. Blandt Belids mest populære serier finder vi Diablo, Picasso, Cato og Gloria, som hver især har deres unikke udtryk.
Belid-lamper til enhver smag
Belid producerer lamper til enhver smag og indretningsstil. Diablo-serien, designet af Joakim Fihn og lanceret i 2010, er en alsidig serie med forskellige typer, størrelser og farver. Det dristige og spidse design er meget populært, og de forskellige farvekombinationer gør det nemt at matche din indretning uanset hjemmets stil. Diablo fås som pendel, bordlampe, gulvlampe og væglampe. Du kan se hele udvalget af Diablo-serien lige her.
Picasso-serien er en ægte klassisk Belid-lampe, der kombinerer funktion og design i harmoni. Det skandinaviske design og de forskellige skærme i metal, giver Picasso sin karakteristiske stil. Serien er designet af Joakim Fihn og blev introduceret i 2008. Picasso fås som pendel, bordlampe og gulvlampe i forskellige størrelser og farver.
Cato-serien har et diskret og stilfuldt design, der nemt kan kombineres med andre typer lamper og farver, hvilket gør den til et af Belids mest tidløse designikoner. De forskellige farvekombinationer gør, at den passer naturligt ind i de fleste hjem, uanset indretningsstil eller farveskala i hjemmet. De forskellige typer og lampens naturlige minimalistiske design giver dig mange muligheder for at placere Cato-lampen, hvad end det er i læsehjørnet, over spisebordet eller over dine malerier på væggen.
Gloria-serien kombinerer det klassiske design med tidens trends og behov. Gloria fås som en smuk lysekrone med et moderne touch samt som en mere traditionel plafond og en enkel bordlampe, der også bliver mere og mere populær.