Lamper hos Jensen Company - Stort udvalg online

Lamper

Find den rette lampe fra en af vores kvalitetsmærker til din bolig

Lamper er i dag blevet langt mere end blot en kilde til lys. De er del af indretningens helhedsudtryk og de mange forskellige former for belysning, kan tilpasses ethvert hjem og skabe en personlig og spændende indretning. Når vi taler om lamper i boligen, vil det ofte være enten punktbelysning eller rumbelysning og direkte eller diffus belysning, der vælges i mellem. Typerne kan med fordel kombineres, og vi hjælper dig gerne med inspiration til kombinationer og mærker. Gå til kategorierne herunder, eller læs mere om de forskellige lampetyper. Nederst her på siden kan du finde typiske spørgsmål og svar om belysning i boligen.


Designlamper til boligen


  1. NYHED
    AJ Bordlampe Mini Anniversary - Hvid/Rosa
    Normalpris 6.795,00 kr. Special pris 5.435,00 kr.
  2. Flowerpot VP10 Messing
    Normalpris 2.095,00 kr. Special pris 1.480,00 kr.
  3. DL25 Outdoor Væglampe Galvaniseret Stål
    Normalpris 799,00 kr. Special pris 485,00 kr.
  4. PH 3/3 Pendel Metal Sort/Opal
    Normalpris 8.095,00 kr. Special pris 5.815,00 kr.


Hvad skal jeg være opmærksom på, inden jeg køber lamper?

Når du skal vælge lamper til hjemmet i køkken, stue, soveværelse m.m., er det vigtigt at overveje hvilken funktion lampen skal have. Skal din nye lampe give et direkte og funktionelt lys, eller et indirekte og mere diffust lys. Skal lampen bruges til at skabe atmosfære eller til at give et arbejdslys. Er nogle særlige funktioner såsom dæmpning, LED-lyskilde og fleksibiltet nødvendige - se lamperne online.

Når du skal vælge pendler til hjemmet, er det vigtigt at være opmærksom på, om din lampe skal give dig et direkte eller indirekte lys. Er det en pendel til spisebordet, hvor du ønsker et godt og funktionelt lys, eller er det en pendel til opholdsrummet hyggelige hjørne, hvor diffus belysning, vil være rigeligt? Et indirekte lys kan være en diffus belysning gennem eksempelvis en opalglasskærm, eller det kan være en pendel, med en afskærmet lysretning, hvor lyset begrænses af designet. Et direkte lys er et lys, hvor lyskildens lysstråler er rettet direkte mod området, hvor du ønsker belysning - et godt eksempel på dette vil være en skrivebordslampes gode læselys, eller en pendel med nedadrettet belysning. Går du efter en hyggelige belysning, uden stort behov for meget lys, kan du vælge en pendel med et indirekte eller diffust lys, hvor pæren omsluttes af metal, plast eller opalglas, så lyskilden skaber et diffust lys. Er du derimod på udkig efter en pendel, der kan give en funktionel og mere direkte belysning, er det vigtigt at vælge en model, hvor lyskilden skaber et mere tydeligt nedadrettet lys. Det er desuden muligt at finde pendler som kombinerer det diffuse og direkte lys - et perfekt eksempel på en sådan pendel er Louis Poulsens kendte flerskærms-pendler eller Belid Diablo-seriens pendler. Her rettes lyset funktionelt nedaf, mens skærmene sørger for en diffus og flot belysning omkring lampen.



Lamper og belysning fra gulv til loft

Lamper anvendes i samtlige rum til både at skabe stemning og praktisk belysning til forskellige formål. I soveværelset søger vi dæmpet belysning, der er nem at falde til ro i, stuen må gerne have en rolig belysning som evt. er dæmpbar, hvilket skaber en hyggelig atmosfære, mens skrivebordet skal have en kraftig lampe, så vi kan arbejde effektivt på alle tider af døgnet. Behovet for belysning er derfor varierende og den rette model afhænger i høj grad af formålet.

Fra standerlampen på gulvet til lampen i loftet er der et væld af muligheder for at skabe den perfekte stemning og belysning på dekorativ vis. Lamper fås nemlig i mange varianter til gulv, vægge, borde og lofter. Uanset om du søger en hyggelig belysning omkring din skænk, godt lys over spisebordet, eller ønsker at skabe en lille læsekrog med en smart standerlampe, findes et hav af muligheder inden for dansk design, der byder på mange modeller i klassiske og moderne fortolkninger, der vil dekorere dit hjem.


Pendel eller loftlampe - hvad er forskellen?

Det er ikke alle, som ved at der er forskel på en pendel og en loftlampe. En pendel er en lampe som hænger ned fra loftet i en ledning, wire eller lang arm. Det mest kendte eksempel på pendler er lamper over spisebordet. En loftlampe er en lampe, som er monteret op mod loftet, oftest er det spots eller plafonder (en plafond er en loftlampe som har en stor lysflade) eller det kan være loftlamper i mere særlige designs, eksempelvis Artemides Droplet, Skydro og Mercury loftlamper.

Pendler bruges især over spisebordet og køkkenbordet, og er også blevet et populært valg af belysning i opholdsrum, stue og gangarealer, hvor pendlerne kan bruges over stuebord, loungeborde og i hjørnet af lokalet. Pendler gør det muligt at inddrage belysningen som en større del af indretningen, hvor loftlamper oftest vil få mindre opmærksom, da de er placeret højere oppe mod loftet. Når du vælger pendler, er det en god ide at overveje hvilken type belysning du ønsker. Er det en diffus, inddirekte belysning, du har behov for, eller en mere direkte og funktionel belysning.


Lamper med diffus belysning eller punktbelysning/direkte belysning

Skal jeg vælge diffus belysning eller direkte belysning?

Når vi taler om diffus belysning og direkte belysning, handler det om hvordan lampens lys stråler fra lyskilden og ud i rummet. En lampe med diffust lys spreder lyset diffust omkring lampen oftest gennem lampens skærm. Direkte belysning er et afgrænset og funktionelt lys, og her vil lyset formes af lampens design og materialer, så det sendes i en specifik retning. Et godt eksempel på punktbelysning er Poulsens AJ Bordlampe, mens et eksempel på en lampe med diffust lys kunne være serien IC Lights fra Flos. I de fleste moderne hjem vil man opleve en blanding af de to typer lys, og det er en tilgang vi ofte anbefaler, da det er vores erfaring, at en kombination af de forskellige lamper giver et lys som er både funktionelt og stemningsskabende i boligen. Vil du gerne have inspiration til lysindretningen i din bolig, er du velkommen til at kontakte os online eller i butikken.


En passende lampe til bordet

Bordlampen er mere end en lampe. Det er et redskab, der kan benyttes på praktisk og dekorativ vis. For Englands premierminister, Winston Churchill, var bordlampen et redskab, han tog med sig, uanset hvor han befandt sig. For den moderne dansker er bordlampen dekorativ og kan skabe god belysning på skrivebordet, skænken eller hylden i hjemmet – gerne med et moderne og unikt design. Uanset hvilken betydning bordlampen har for dig, er den uundværlig for de fleste. Bordlampen er nemlig praktisk til at skabe god og koncentreret belysning til de sene aftener foran computeren.

Bordlampen er også det perfekte supplement til hjemmet, hvor den kan skabe ekstra belysning og fungere som ene lyskilde på en sen aften, hvor der er behov for en hyggelig og rolig belysning. Har du en mørk krog i hjemmet, der trænger til belysning, eller et smart skrivebord der mangler den rette lampe til at skabe gode arbejdsforhold, er der altid mange moderne modeller at finde fra kendte brands og designere. Lige fra de klassiske modeller hos Verner Panton og Poul Henningsen, der byder på VP Pantop bordlamper og PH 2/1 bordlampe, til de moderne versioner af lamper fra Philips og Dyberg Larsen hvor du finder minimalistiske modeller og moderne fortolkninger.


Store og mindre lamper til gulvet

Gulvlampen er blevet et must i de moderne hjem. I den moderne indretning kombineres det nye og gamle, klassisk design sammensættes med moderne interiør - kort sagt, det nostalgiske møder det moderne. De chikke hjem har en god fordeling af gamle stilarter flettet ind i moderne trends. Hertil er standerlampen blevet et uundværligt element, der træder frem i mange moderne hjem, hvor gulvlamper findes i diverse afskygninger lige fra de klassiske modeller, der byder på Poul Hennings PH 3 ½, Louis Poulsens velkendte AJ F til Gubi's moderne Pedrera gulvlampe.

Uanset om man er tilhænger af klassisk dansk design eller går efter moderne lamper i et nyt og innovativt design, der følger nutidens trends og tendenser, finder du mange spændende modeller og fortolkninger hos Jensen Company. Vi forhandler mange kendte mærker, heriblandt klassiske danske designs, der byder på smarte modeller til ethvert hjem. Om end det skal være klassisk eller moderne, er der mange flotte og dekorative modeller, der vil dekorere i ethvert hjem – uanset indretning og stil. Med en moderne model som Halo Designs Baroni Gulvlampe er du sikret en lampe i et tidløst design, der vil passe ind i hjemmet i årevis – trods de skiftende modetrends og tendenser.


Lamper til væggen er både smukke og funktionelle

Vægdekoration er mere end billeder, plakater og kunst. Det kan også bestå i en smart pære, der er dekorativt indpakket i et smart og unikt lampedesign, der giver en flot væglampe, der skaber god belysning i hjemmet. Væglampen er både praktisk og anvendelig til indendørs og udendørs brug. Væglamperne kan hænge på væggene i stuen eller udgøre en praktisk sengelampe, der skaber lys til at læse en bog inden du går i seng. Den kan også være dekorativ og praktisk i læsekrogen, hvor den kan give god belysning, når mørket er faldet på.

Væglampen har ligeledes den praktiske funktion, at den ikke fylder særligt i rummet, men giver et dekorativt touch. Væglampen kan derfor udgøre prikken over I’et i din moderne indretning, der kræver et sidste dekorativt touch for at stå helt skarp. Udendørs kan væglampen være den sidste detalje, der fuldender dit indgangsparti ved at skabe en hyggelig belysning til de mørke timer. Med en væglampe kan du dermed forene praktik med dekoration til vægge. Herved får du dekoration til kolde og tomme vægge, samtidig med at du opfylder et behov for ekstra belysning inden for eller uden for hjemmets facader. Er det dekorative aspekt særlig i fokus finder du mange flotte moderne fortolk-ninger fra kendte brands, der byder på farver, forskellige materialer og unikke sammensætninger.

Væglamper til hjemmet - Besøg vores hjemmeside


Loftlamper til forskellige behov

Loftslampen ses i alle afskygninger i samtlige hjem. Fra at være spots og lysstofrør der udgjorde de primære loftslamper, er moden for alvor trådt ind i den danske indretning og har gjort lamper til et dekorativt og moderne element, der tilføjer ekstra detaljer til hjemmet. Særligt pendel lamperne er blevet en fast del af dansk mode, når det kommer til boligindretning. Loftlamperne fås i mange flotte designs, der byder på klassiske og kendte modeller fra danske designere til de moderne fortolkninger af brands som Dyberg Larsen, Marset Lamper og Luceplan.

Loftslamper er dermed blevet et designfuldt element, der tilføjer detaljer og understreger stilen i de enkelte hjem. Derfor er modeller som Verner Panton VP Globe og PH lampe 5 pendel blevet moderne i nutidens trendy hjem, da de tilføjer et klassisk og stilrent touch i hjemmet. De kendte mærker tilbyder et stort udvalg af designfulde pendel lamper, der fås diverse farver, størrelser og designs. Er du på udkig efter klassiske pendel lamper, der følger dansk designtradition eller søger du nye fortolkninger, der rammer nutidens trends og tendenser, finder du et stort udvalg fra kvalitetsbrands hos os.


De klassiske designlamper

Design er forbundet med noget unikt og moderne, der formår at skabe et udtryk, der er tidløst, flot, dekorativt og særpræget. Design er ikke mainstream - det skiller sig ud fra mængden og tilføjer produktet et specielt touch. Dermed ikke sagt, at design ikke er for alle, men ægte design har sit eget særpræg, der gør det let for dig at kende dets unikke karakteristika. Det er derfor ikke tilfældigt, at Verner Panton, Piet Hein og Arne Jakobsens modeller på ny er blevet en del af modebilledet.

Hvert design har specielle karakteristika og tilhører en særlig designlinje, der gør dem særlig unikke for ejerne. Verner Pantons unikke Globe er derfor kendt for sine flotte og rene linjer samt det stilfulde og unikke indvendige dekorative design, der er flot omkranset af en gennemsigtig kuppel. Tilsvarende gør sig gældende for Arne Jakobsens AJ lamper, der med sit enkle og stilrene design formår at tiltrække opmærksomhed på minimalistisk facon. De klassiske designs rummer derfor en vis elegance, stil og nostalgi, der gør de klassiske danske designs til favoritter blandt modebevidste danskere. Derfor finder du et flot udvalg af dansk design hos os, hvor vi har håndplukket mange klassiske modeller.

Lamper fra Verner Panton

Lamper fra Verner Panton

Verner Panton er én af de foretrukne danske designere blandt modebevidste danskere. Med sit stilfulde og arkitektoniske design har han formået at skabe modeller, der stadig er populære i den danske boligindretning. Panton blev uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og var efterfølgende heldig at få arbejde hos Louis Poulsen. I 1955 besluttede Verner Panton at skabe sit eget design under sit eget brand, der bærer hans navn.

Her fik hans kreativitet og sans for farver for alvor lov til at komme i spil via designfulde modeller, der kombinerer forskellige former og linjer på en måde, som var meget ulig øvrige designs. Verner Panton ønskede at skabe lamper, der fik folks fantasi i spil og satte farve på tilværelsen. En vision han formåede at føre ud i livet og stadig formår at gøre i dag via sine kendte modeller, der fortsat er foretrukne blandt modebevidste danskere. Hans kombination af farver, lette materialer og stilfulde designs ses tydeligt i hans VP Globe, der fås i forskellige farver. Senest er der udarbejdet en ny fortolkning af den moderne VP Globe, der nu fås i guld og rød.

Hos Jensen Company finder du mange af Verner Pantons flotte og elegante modeller, der er foretrukken i mange moderne hjem.

Lamper fra Piet hein - Køb med fri fragt

Lamper fra Piet Hein

Piet Hein bliver kaldt for universalist. Hans verden var indbegrebet af design, og med en stor passion for design og videnskab, formåede han at skabe en kombination mellem de to modsatte verdener. For Piet Hein var der nemlig en tæt sammenhæng mellem disse. Han mente, at kunsten var løsningen på de problemer, der ikke kan formuleres klart og tydeligt via sprog, før de er løst. Herved rummer kunsten et aspekt, det sproglige ikke har mulighed for.

Gennem sine rene linjer og minimalistiske touch, formåede han at skabe designs, der i dag videreføres af sønnerne, der har designet den kendte RA lampe, der forhandles ved Jensen Company. Her finder du også et udvalg af andre kendte Piet Hein modeller.

Officiel forhandler Louis Poulsen

Lamper fra Louis Poulsen

Louis Poulsen er et af danmarks mest velkendte og anerkendte brands inden for designbelysning, og virksomheden er fortsat en både innovativ og historisk forankret designvirksomhed, som konstant bringer deres designfilosofi og klassisk inspirerede former til nye højder. Du kan se vores udvalg af Louis Poulsen her.


LED eller halogen til lampen?

I dag er hovedparten af alle lyskilder der forhandles LED-pærer, da denne lyskilde er super energisparende og har en rigtig lang levetid på helt op til 50 år. Halogenpærerne er billigere end LED-pærer, men har en kortere levetid og vil bruge mere strøm. Vi anbefaler derfor, at du vælger LED-lyskilde, når det er muligt. Bemærk at det kan betale sig at vælge en LED-lyskilde i høj kvalitet for at få den bedste lyskvalitet. Når du skal vælge pære til din lampe, er det vigtigt at have fokus på, hvilken type lampe pæren skal benyttes i. LED-pæren giver et varmt og hvidt lys (som en glødepærer), og er meget energibesparende. Ønsker du et varmt lys, er LED-pærer et godt valg. Søger du et mere hvidt og klart lys, kan halogenpærer være det rette valg, dog kan LED-lyskilder i dag i høj grad opnå det samme lys som halogenpærer. Halogenpærerne er billigere end LED-pærer, men har en kortere levetid. Skal elpæren benyttes til en lampe, der er tændt i timevis på daglig basis, er det en fordel at vælge LED frem for halogen. Du kan læse mere om LED-lyskilder i vores artikel Guide til den rigtige LED-pære.


Èn eller flere lamper over spisebordet?

Det kan være svært at finde ud af, hvor meget lys der er behov for over spisebordet. Er dit spisebord over 180-200 cm langt, anbefaler vi, at du vælger to lamper eller flere mindre lamper, da en enkelt lampe kan have svært ved at give god belysning, som dækker hele bordets længde. Det er også muligt at fravælge de klassiske store lamper, og i stedet have tre til fem mindre lamper på række eller placeret i en dynamisk klynge – såsom Light Points Zero pendler, Studio Italia Designs Valentina pendler, Eller en blanding af Halo Designs Nobb seriens forskellige Pendler – der vil sikre en god belysning over hele bordet, og skaber et flot og dynamisk udtryk.


Stort udvalg af elegante og moderne lamper

Uanset hvilken model du søger inden for lamper, har vi et kvalitetsudvalg inden for dansk design. Her finder du både kendte klassikere, moderne fortolkninger, og nye unikke modeller, der følger tidens nyeste trends og tendenser. Søger du en af de klassiske og moderne lamper til stuen, en sød og dekorativ lampe til børneværelset, eller en minimalistisk udendørslampe der lyser indgangspartiet op på en mørk aften, finder du et dekorativt sortiment hos os. Vi tilbyder modeller fra kendte danske designere som Arne Jakobsen, Poul Henningsen og Verner Panton. Du har derfor rig mulighed for at finde din yndlingsklassiker i vores sortiment.


Altid på udkig efter de nyeste og flotteste lamper

Vi er altid på udkig efter nye og flotte design lamper til vores lampesortiment, og vi håndplukker de bedste modeller fra førende brands, så du altid kan finde dekorative modeller i vores udvalg. Tag derfor et kig på vores skarpe udvalg af lamper her og find frem til en flot lampe, der vil pynte i dit hjem.

Se alle designlamper